23948sdkhjf

Nyt fra Borgen

Kort nyt om transportbranchen fra Christiansborg. Læs i dag om bl.a. moduludvidelse, kædeansvar, fotofælder og kontrol af affaldsfragter.
Smidigere moduludvidelse i juli
Udvidelsen at rutenettet for modulvogntog er sendt i høring og ventes at træde i kraft i begyndelsen af juli. Samtidig afskaffes de særlige tilladelser til vognmænd, der vil benytte en godkendt rute før næste revision af bekendtgørelsen. Der er grønt lys for alle fra det øjeblik, at en rute er godkendt. Det løser særligt et problem i Helsingør, som Hans Andersen (V) rejste.

Flertal imod kædeansvar
SF ville have stemt ja og DF blank til Finn Sørensens (EL) beslutningsforslag om kædeansvar, hvis valgudskrivelsen ikke havde stoppet slutbehandlingen dagen efter. De øvrige fem partier bebudede et nej til at gøre hovedentreprenører og hovedleverandører af tjenesteydelser økonomisk ansvarlige for underentreprenørers og underleverandørers forsømmelser.

HK’ere kan passe fotofælder
Behovet for politibetjente til antiterroropgaver er så stort, at justitsminister Mette Frederiksen (S) vil hive op mod 100 betjente væk fra de mobile fotofælder. De skal erstattes af HK’ere eller andre til at overvåge ATK-udstyret og afskrække hærværksmænd. Det initiativ har Karsten Nonbo (V) talt varmt for i lang tid.

Kontrol af affaldsfragter målrettes
I de sidste tre år har Miljøstyrelsen sammen med andre myndigheder fanget i alt 64 ulovlige affalds- og skrottransporter i kontrolaktioner ved grænseovergange og i havne. Miljømyndighederne er ved at ændre strategi, der skal baseres på vurdering af risici for de enkelte affaldstyper og politioplysninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078