23948sdkhjf

120 trafikdræbte i 2020

Vejdirektoratet, KL og KTC inviteret landets kommuner og politiet til Trafiksikkerhedskonferencen den 10. juni 2015.
Med Færdselssikkerhedskommissionens mål om maksimalt 120 trafikdræbte i 2020 for øje afholder Vejdirektoratet, KL og KTC til Trafiksikkerhedskonferencen den 10. juni 2015.

I 2014 mistede 183 personer livet i trafikken herhjemme. Og selv om det er et af de laveste tal nogensinde, er én ulykke stadig en for meget, og tallet skal længere ned.

På Trafiksikkerhedskonferencen 2015 mødes aktører på trafiksikkerhedsområdet for at drøfte, hvordan vi gør de danske veje endnu mere sikre.

- For at nedbringe antallet af ulykker skal vi fortsat øge vores viden om, hvorfor ulykkerne sker, og dele de erfaringer, vi hver især har om trafiksikkerhed, med hinanden. Det er vejen til at gøre det endnu mere sikkert at være fodgænger, cyklist og bilist i Danmark, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

En del ulykker sker hvert år på kommunevejene. Derfor bruger Vejdirektoratet konferencen til at præsentere ny viden og vejtekniske løsninger, så kommunerne får inspiration til det daglige trafiksikkerhedsarbejde.

Det kommer blandt andet til at handle om fordele og ulemper ved to minus en veje, udformning af rundkørsler, så de er sikre for cyklister, og brug af ulykkesdata til at få mere viden om, hvor trafiksikkerhedsindsatsen bedst betaler sig.

Samtidig giver konferencen plads til, at kommuner, politi og interesseorganisationer kan dele deres erfaringer med at skabe mere trafiksikkerhed. Konferencen lægger op til en blanding af oplæg, sparringsøvelser og videndeling på tværs af kommuner, politi, interesseorganisationer og Vejdirektoratet. I alt vil op mod 200 deltagere tage del i konferencen.

- Det gode samarbejde er en forudsætning for, at vi får skabt sikre veje og en god trafikkultur. Og netop derfor vil vi med konferencen sørge for, at deltagerne får gode muligheder for at udveksle erfaringer, finde nye samarbejdspartnere og få inspiration med hjem, der kan fremme trafiksikkerhedsarbejdet i hele landet, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Det er Vejdirektoratet, Kommunernes Landsforening og Kommunalteknisk Chefforening, der sammen afholder Trafiksikkerhedskonferencen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078