23948sdkhjf

Nyt om navne: Nyansættelser i transportbranchen

Transportmagasinet kan i dag berette om nyansættelser hos Atlantic Airways og Jutlandia Terminal
Atlantic Airways
Jóhanna á Bergi, 44 år, er blevet ansat som CEO i det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways med virkning fra den 1. september 2015. Hun får som hovedopgave at fortsætte den strategi, som bestyrelsen sammen med den midlertidigt tiltrådte direktør Jørgen Holme og de ansatte har udformet og iværksat.

Jóhanna á Bergi har stærk ledelseserfaring og de rette kvalifikationer inden for salg, marketing og økonomi. De sidste ni år har hun været CEO i transportselskabet Faroe Ship. Hun har tidligere været salgsdirektør i otte år i JFK, der både som rederi og fabrik producerer og eksporterer fiskeprodukter fra Færøerne. Hun har også været salgschef hos Faroe Seafood i Frankrig.

Jóhanna á Bergi har lederuddannelse fra Robert Gordon University i Skotland. Derudover er hun uddannet inden for salg og marketing på Den Danske Eksportskole.

Jutlandia Terminal
Michael Rühe, 52 år, er udnævnt til direktør og general manager i Jutlandia Terminal, som er en del af koncernen A/S J. Lauritzen’s Eftf. Det høje aktivitetsniveau inden for olie, gas og offshorevindkraft og forventningen om vækst de kommende år kræver et mere ensartet ledelsesteam. Det team skal Michael Rühe stå i spidsen for.

Michael Rühe er rekrutteret internt. Han kommer fra en stilling som General Manager i Jutlandia Terminals division for Vind og Stevedoring. Tidligere var han i Seaport Stevedoring, som også er en del af J. Lauritzen’s Eftf. Han er uddannet navigatør i AP Møller, for hvem han har sejlet som styrmand og kaptajn. I 1999 gik han i land som stevedorevejleder hos Esbjerg Havn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094