23948sdkhjf

Milepæl forlænger rejsetiden på Fyn

To nye broer er støbt og meget snart på plads ved det nye tilslutningsanlæg 50 syd for Odense. Det sidste borarbejde betyder dog trafikale ændringer.
Anlægsarbejdet på det nye tilslutningsanlæg 50 syd for Odense startede i august 2014. Her mindre end et år efter passerer Vejdirektoratet en af de store milepæle i projektet, når de to motorvejsbroer i tilslutningsanlægget står klar.

Den ene bro er støbt henover motorvejen, og i de to kommende weekender skal den form, som broen er støbt i, nu tages af. Vejdirektoratets projektleder Robin Højen Madsen glæder sig over, at man er nået så langt:

- Broarbejdet er noget af det vigtigste at få på plads i konstruktionen af det nye tilslutningsanlæg, og når vi er færdige med det, har vi virkelig nået en milepæl i projektet. Vi får to helt nye broer, som forhåbentlig vil kunne holde i mange år og føre trafikanterne sikkert over Fynske Motorvej.

Weekender med færre spor venter
Arbejdsprocessen med at fjerne formen hedder afforskalling og medfører desværre også trafikale ændringer i de kommende weekender.

Fredag den 19. juni kl. 22 starter afforskallingen af en del af broen i det østgående spor. Dette arbejde slutter søndag den 21. juni til middag.

Motorvejen bliver derfor reducereret til kun et spor i østgående retning. I weekenden skal man regne med mindst 30 minutter længere rejsetid i østgående retning.

For at afhjælpe situationen kan trafikanterne anvende en omkørsel på cirka fem kilometer. Trafikanter, som vælger denne mulighed, skal blot følge de opsatte skilte. Man skal køre af ved afkørsel 51 og vælge omkørslen ad Vollerslevvej, rute nr. 43.

Weekenden efter er det så trafikken i vestgående retning, der bliver påvirket. Broarbejdet fortsætter i den modsatte side fra fredag den 26. juni til søndag formiddag den 28. juni. I den periode vil motorvejen blive indsnævret til et spor i begge retninger.

Trafikken vil i denne weekend kun skulle køre på den sydlige side af motorvejen. Den vestgående trafik vil køre over midterrabatten før og efter brostedet.

Trafikanterne vil også i denne weekend kunne anvende vores omkørsler. Den østgående trafik kan vælge omkørslen ved afkørsel 51 og den vestgående trafik kan vælge omkørslen ved Motorvejskryds Odense.

Den anden bro er en helt ny stibro, som bliver støbt på sidearealerne til Fynske Motorvej. Den bliver hejst udover motorvejen ved det nye tilslutningsanlæg 50 og sat på plads i weekenden 10. – 12. juli. Også her bliver motorvejen reduceret til et spor, som Vejdirektoratet vil informere nærmere om senere.

Det nye tilslutningsanlæg 50 skal efter planen stå helt færdigt inden udgangen af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078