Baltic Shipping Company får fem på stribe
Efter tilgang af fem skibe fra ét rederi er skibsmæglerfirmaets flåde oppe på 12 coastere.
- Vores filosofi er, at vi altid kan stille med et skib med meget kort notits. Coastermarkedet bevæger sig stadig efter "Just In Time"-princippet, hvor der ofte skal flyttes laster med kort varsel - og er kunderne klar, så er vi det også, siger Ronnie Hulstrøm fra Baltic Shipping Company til mediet.
Ifølge Ronnie Hulstrøm består Baltic Shipping Companys flåde pt. af 12 coastere i størrelsen 1.500-3.850 dwt. Han forventer yderligere tilgang af en til to nye coastere i løbet af sommeren og efteråret.