23948sdkhjf

Tæt på udsolgt i Aarhus’ nye havnecenter

Over halvdelen af det nye Havnecenter i Aarhus er udlejet, og der forhandles med lejere om de resterende kvadratmeter.
Det Nye Havnecenter bliver Aarhus Havns nye domicil, når virksomheden ved årsskiftet flytter fra den nuværende placering i byen og ud på Østhavnen.

Motivet er at flytte fra den bynære beliggenhed for at komme tættere på den erhvervshavn, hvor kunderne er. Samtidig har Aarhus Havn et ønske om at flytte sammen med en række virksomheder, således at man kan høste synergieffekter ved, at flere virksomheder i samme branche bor under samme tag – og deler en række faciliteter.

- Vi har haft et ønske om at få så forskellige lejere som muligt, således at vi får repræsentanter fra hele den maritime branche. Og det er faktisk lykkedes rigtigt godt, siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Kan være udsolgt ved årsskiftet
Indtil videre har Aarhus Havn således indgået lejekontrakt med speditørvirksomheden Martin Bencher. Desuden er der skrevet kontrakt med container-transportvirksomheden Dania Trucking. Den islandske rederivirksomhed, SAMSKIP, har også indgået en lejeaftale i Havnecenteret, og en del af den aftale er, at de desuden skal have opført et 2.500 m2 stort pakhus i nærheden af Havnecenteret.

Med de lejekontrakter, der nu er underskrevet, er over halvdelen af de 5.000 m2 kontorlejemål i Havnecenteret udlejet.

- De resterende kvadratmeter forhandler vi om i øjeblikket med virksomheder, der med stor sandsynlighed flytter ind samtidig med os ved årsskiftet. Og det er god fornemmelse, at vi allerede nu kan se frem til fuldt hus, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267