23948sdkhjf

DTL: Kontroller din sammenkobling

Føreransvaret er mere og mere aktuelt, og føreren af et tungt vogntog skal vide, hvad det er, der er vigtigt i forbindelse med sammenkobling, lyder det fra DTL.
Hvis man kører med en lastvogn med en tilkoblet påhængsvogn, skal man have fokus på sammenkoblingen. Er der tale om et kærrevogntog, bør man som vognmand eller chauffør have skærpet opmærksomhed på hele kæden: påhængsvognskoblingen, trækstangen og værdierne. Er der er tale om et vogntog med en tilladt vogntogsvægt på over 54 ton bestående af en fireakslet lastvogn med en tilkoblet treakslet kærre, bør man også have fokus på, at afstanden fra lastvognens bageste aksel til kærrens forreste aksel overholder lovkravet på mindst 4,00 m i akselafstand.

Generelt bør chauffører og vognmænd være opmærksomme på hele sammenkoblingsledet på enhver form for vogntog. Ved ethvert vogntog bestående af en forvogn med en påhængsvogn eller kærre bør man også holde øje med, om trækstangen eventuelt har rustdannelse eller måske små revnedannelser, som kan være et forvarsel om et snarligt brud. En trækstang, der bryder sammen under kørslen, kan være en oplevelse, som kan ende fatalt, så derfor hold øje med elementer i sammenkoblingen.

Føreransvaret er mere og mere aktuelt, og føreren af et tungt vogntog skal vide, hvad det er, der er vigtigt i forbindelse med sammenkobling. Belastningsværdierne bør med baggrund i synsfri sammenkobling egentlig kontrolleres ved hver sammenkobling. Herudover er der også forhold som kørehøjde og miks af nye forvogne med ældre påhængsvogne, hvor det især er D-værdien på trækstangen samt knæled på overførelsespåhængsvogne, man bør forholde sig til.

Myndighederne har også fokus på, om værdierne overholdes, og det er specielt ved fireakslede lastvogne, der har tilkoblet en kærre, at dette kan være et problem. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en specifik kærre må sammenkobles med en bestemt lastvogn, kan man gå ind på www.vbg.dk og selv indsætte de nødvendige data på vogntoget, hvorefter man vil kunne aflæse de to værdier, henholdsvis Dc-værdi og V-værdi.

Dc-værdi for lastbil og kærre er en referenceværdi for den horisontale kraft mellem lastbil og kærre. V-værdi for lastbil og kærre (stiv trækstang) er en referenceværdi for den vertikale kraft mellem lastbil og kærre, og begge værdier bruges som udgangspunkt ved syn og for at dokumentere belastningsværdien på koblingsudrustningen (trækbjælker, gavlsæt, kobling-trækbjælke-trækøje).

Trækstangens maks. værdier fremgår af typepladen, som skal forefindes på trækstangen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079