23948sdkhjf

Randers vil reducere den tunge lastbiltrafik i byerne

Ny transportplan vil skære i bil- og lastbiltrafik i byområderne i Randers Kommune.
Mobilitetsplanen omfatter seks indsatsområder: Klima, sundhed, økonomi, tilgængelighed, byliv og grøn vækst. Planen lægger blandt andet op til, at den offentlige transport i videre udstrækning skal kunne kombineres med cykel- eller bilkørsel, og at den tunge lastbiltrafik skal reduceres i byområderne:

- Den måde vi transporterer os rundt på til arbejde, indkøb og fritidsinteresser handler i høj grad om, at vi skal have vores hverdag til at hænge sammen. Vi vil derfor gerne høre borgernes mening og input til den nye plan, så Randers Kommune også i fremtiden vil være et attraktivt sted at bo og arbejde, siger Rune Asmussen, afdelingschef i Miljø og Teknik i Randers Kommune

I forslaget til den nye mobilitetsplan er udpeget ti nye initiativer, som Randers Kommune vil sætte fokus på over de kommende fire år. Initiativerne omhandler blandt andet fremme af gang- og cykeltrafik, mindre men smartere biltrafik, fremme af kollektiv trafik samt initiativer på tværs af interessenter i byer og landområder.

Her kan du læse udkast til mobilitetsplan og bilag til mobilitetsplan .

Forslaget til planen er i offentlig høring fra den 11. maj til den 1. august 2015.

Kommentarer kan sendes til Randers Kommune, Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers C eller vejeogtrafik@randers.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063