Oddesundbroen spærret to nætter
Renoveringen af Oddesundbroen betyder, at kørebanen bliver lukket nætterne til fredag og lørdag denne uge.
I forbindelse med den igangværende renovering af Oddesundbroen, hvor belægningen udskiftes, og der kommer ny fugtisolering, spærrer Vejdirektoratet kørebanen i to nætter denne uge.
Den første nat med spærring er således fra midnat mellem torsdag og fredag d. 3. juli kl. 00.05 til fredag morgen d. 3. juli kl. 05.00.
Den anden nat med spærring bliver fra midnat mellem fredag og lørdag d. 4. juli kl. 00.05 til lørdag morgen d. 4. juli kl. 05.00.
Orienteringstavlerne ved broen vil blive opdateret med spærringerne.