Nye leveringer
Hver uge bliver der leveret spændende og specielle køretøjer til danske vognmænd.
4
Billeder
Bechs & ABC Flytteforretning i Kolding har netop fået leveret en utraditionel flyttebil af Lastbilmægleren Carsten Lykke i Hedensted. Flyttebilen er en DAF XF116.440 med en kombineret kasse- og containeropbygning, der så vidt vides er den eneste af sin slags i Danmark. Den forreste del af det 9 meter lange lad er indrettet med en 2,8 meter fast, isoleret kasse med fuld sideåbning i højre side, mens de resterende 6,2 meter har fast bund og containerlåse til transport af 20’ skibscontainere. Bagest er der monteret en Z-lift læssebagsmæk med 2,5 tons løftekapacitet.