23948sdkhjf

Lastbilchauffør mister livet i arbejdsulykke i Rødovre

En tysk lastvognschauffør mistede livet, da han kom i klemme mellem lastvognen og baller med genbrugspap.
En arbejdsulykke hos renovationsfirmaet Marius Pedersen A/S i Rødovre ved København, har onsdag eftermiddag kostet en tysk lastvognschauffør livet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken skete under læsning af baller med genbrugspap. Chaufføren stod på lastbilens lad, da han kom i klemme mellem ballerne og lastvognens støttebjælker, der er monteret på ladet.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for sammen med politiet at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske.

Chaufførens pårørende i Tyskland er endnu ikke blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094