23948sdkhjf

NAC sælger det halve selskab i millardhandel

Svenske EQT VI samt Lego-familiens pengetank KIRKBI investerer i National Aviation Capital
Den svenske kapitalfond EQT har erhvervet 50 % af aktierne i danske National Aviation Capital (NAC), i en handel der værdisætter selskabet til 3,3 mia. dollars - eller godt 20 mia. danske kroner.

Det oplyser EQT i en pressemeddelelse.

NAC, der blev grundlagt i Skive i 1990, har vækstet hurtigt og er i dag blandt verdens førende i udlejning af turboprop fly. Kundebasen er international og tæller over 40 flyselskaber i mere end 30 lande. Flådens samlede styrke tæller for nuværende ca. 250 fly, men der er klare ambitioner om mere.

- NAC er en attraktiv virksomhed med en stærk position i et fremadstormende marked. Selskabet har haft en imponerende udvikling indtil videre, takket være en unik strategi og stærk ledelse og virksomhedskultur. EQT vil bidrage med erfaring inden for luftfart og det financielle, siger Morten Hummelmose, partner hos EQT Partners, investeringsrådgiver hos EQT VI.

NACs grundlægger Martin Møller, der nu kan bryste sig af titlen milliardær, er ovenud tilfreds med handlen:

- For os er både timingen og EQT som partner perfekt. Vi ser store muligheder for NAC, der kan drage fordel af EQTs store erfaring i at udvikle succesfulde virksomheder. Et samarbejde med EQT styrker NACs vækststrategi og ambition om at udvide vores position som verdens førende udlejer af regionale fly, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079