23948sdkhjf

Mærsk tvivler på vækst i Suez

De enorme vækstrater, der ligger til grund for at udvide Suez, kommer næppe fra kanalens største kunde, Maersk Line
Suez-kanalens største kunde, A.P. Møller – Mærsk, er knap så sikker på de enorme vækstrater, de egyptiske myndigheder har fremlagt for den nye og netop udvidede kanal. Det skriver Berlingkse.

Egypterne forventer, at den bredere Suezkanal vil øge omsætningen med næsten 260 pct. over de næste otte år. Det sker, efter at flere skibe er sejlet gennem i de senere år.

- Den vækst, vi har set de seneste ti år, har været fantastisk. Men jeg tror, at vi alle er klar over, at den vækstkurve ser knap så stejl ud i de næste ti år. Kanalen havde nået en mætningsgrad, hvor det næste skridt skulle tages, siger Mærsk-direktør Claus Hemmingsen, medlem af executive board i A.P. Møller - Mærsk.

De officielle tal fra Egypten lyder på, at de nuværende årlige indtægter på ca. 36 mia. kr. om året vil stige til over 90 mia. kr. For at nå det tal skal kanalens største kunde, det danske containerrederi Maersk Line, sandsynligvis
bidrage til en del af væksten.

I fjor stod det A.P. Møller - Mærsk-ejede rederi for ca. 14 pct. af Suezkanalens samlede indtægter.

Hemmingsen understreger, at han er glad for udvidelsen, der gør det muligt at sejle i begge retninger mod hidtil, hvor skibene sejlede i konvojer i én retning. Det betød omfattende ventetid for skibene.

- Vi har arbejdet med Suezkanalen som enhver anden leverandør. Der har været et behov for udvidelsen, men den har ikke været en bydende nødvendighed. Det er en naturlig udvikling for at fremtidssikre kanalen, siger Claus Hemmingsen.

Han tilføjer, at det især vil skabe en mere stabil fart mellem primært Europa og Asien.

I fjor betalte det danske rederi ca. 3,5 mio. kr., hver gang man sendte et skib igennem Suezkanalen. Det løb alene i fjor op i næsten fem mia. kr. i fees for at sejle gennem kanalen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079