23948sdkhjf

Politiet skærper færdselskontrol ved skolestart

Når landets skoler mandag åbner til et nyt år, vil politiet have et særligt øje på trafikken nær skolerne
Forældre, der mandag morgen vil aflevere deres børn på børnenes første skoledag i det nye skoleår, skal holde et ekstra øje på om farten ligger, hvor den skal, og om ungerne har sele på.

Flere af landets politikredse vil nemlig have særlig opmærksomhed på bilister og andre i områderne nær skolerne for at sikre, at både skolebørn og forældre overholder færdselsreglerne.

Eksempelvis har Midt- og Vestsjællands Politi udvalgt "ikke så få" skoler, som de vil besøge. Målet er at hindre overtrædelser af færdselsloven på skoleveje og nær skolerne i vores område.

Og det er ikke kun hastighedsgrænserne, som ordensmagten vil sørge for bliver overholdt.

- Det er både hastighed, men det er også om børn er spændt fast i udstyr eller har sikkerhedssele på, og om føreren bruger sikkerhedssele, fortæller vagthavende ved Vestegnens Politi, Kim Madsen

- Der er også fokus på skolepatruljernes arbejde og på forældrenes trafikale adfærd i forbindelse med aflevering ved skolen.

Derudover vil der også nogle steder være fokus på, om forældrene parkerer lovligt, når de afleverer deres børn, således at fodgængerfelter nær skolerne er så sikre som muligt for de nye skoleelever.

Rådet for Sikker Trafik melder sig også klar til skolestart. I en pressemeddelelse gør de opmærksom på, at den bedste måde at lære børn at begå sig i trafikken er at følges med dem.

Derfor opfordrer de forældre til at bruge børnenes første skoledag i år som en anledning til at følges med deres børn og gøre dem til sikre trafikanter.

Også TrygFonden anbefaler forældrene ikke at køre børnene i skole.

- På et eller andet tidspunkt skal børnene selv ud i trafikken til fods eller på cykel. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper børnene til at blive sikre trafikanter allerede fra en tidlig alder, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden.

/ritzau/

Kilde: ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078