23948sdkhjf

18-årig omkommer i sammenstød med lastbil

En alvorlig trafikulykke på Vardevej har kostet en ung mand livet. En personbil og lastbil stødte sammen.
En ung mand på 18 år er tidligt onsdag morgen omkommet efter at være stødt sammen med en lastbil på Vardevej syd for Herning.

Det oplyser vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Vejen er spærret i begge retninger, og det vil den være det meste af formiddagen. Politiet er til stede og leder trafikken uden om ulykkesstedet.

Ulykken fandt sted 06.45 onsdag, da en personbil og en lastbil kom kørende mod hinanden.

Personbilen kom for langt over i modsatte kørebane, hvor den ramte lastbilen. Sammenstødet medførte, at personbilen med den 18-årige bag rattet røg i grøften.

Der var kun én person i både den involverede personbil og lastbil.

Den 18-åriges nærmeste pårørende er underrettet om ulykken.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078