Danske værfter jubler
De danske værfter har fået håb om alligevel at kunne få del i arbejdet med at vedligeholde søværnets 53 skibe de kommende syv år
Men et privat EU-advokatkontor var af den modsatte opfattelse, og nu har partierne bag forsvarsforliget besluttet, at arbejdet ikke i denne omgang skal sendes i EU-udbud, siger det nordjyske folketingsmedlem for socialdemokraterne, Bjarne Laustsen til DR Nordjylland.
Erhvervs- og vækstministeriet skal nu se på sagen og skal så melde tilbage til Forsvarsudvalget, om der er en smutvej i udbudsreglerne.
- Vi er meget optaget af at holde arbejdet herhjemme. Organisationen Danske Maritime siger jo, at der er arbejde i op til 2.000 mandeår over den syvårige periode, siger Bjarne Laustsen.
Bjarne Laustsen mener ikke, at Danmark behøver at være dukse på det her område.
- Vi bør gøre lige som andre lande og meddele, at af nationale og sikkerhedsmæssige årsager, så beholder vi reparationerne på søværnets skibe hjemme hos os selv.
Et nationalt udbud af vedligeholdelsen af søværnets skibe vil primært kunne gavne fynske og nordjyske reparationsværfter - samt deres underleverandører.