23948sdkhjf

Transportkøbere vil bekæmpe container-karteller

MSC, Mærsk og de andre store rederier møder skærpede informationskrav fra Europas store fragtkunder.
Verdens største containerrederier finder flere måder at samarbejde på. Det betyder, at containermarkedet i dag styres af fire globale rederialliancer. Det bekymrer transportkøberne i Europa, skriver svenske Transportnytt.

- Rederiernes tættere samarbejde er både godt og ondt, konstaterer transportkøbernes organisation European Shippers' Council (ESC).

- At rederierne for eksempel aftaler af dele skibe (vessel sharing agreements, VSA) eller dele havnetider (slot exchanges, SE) kan effektivisere ressourceudnyttelsen, men det risikerer samtidig af begrænse konkurrencen og drive priserne op.

Når det gælder containertransporterne mellem kontinenterne domineres markedet af fire store alliancer: Maersks P2, G6, CKYHE og MSC.

Større gennemsigtighed

ESC ønsker større gennemsigtighed i prisdannelsen. Det skal blandt andet ske ved øget rapportering af markedsdata fra rederierne og fra transportkøberne selv.

Første skridt er at blive enige om, hvilke nøgletal, som skal rapporteres og i hvilket format, skriver Transportnytt.

- Det er nødvendigt med et globalt samarbejde, mener ESC, som gerne så, at konkurrencemyndighederne i EU, USA og Kina engagerede sig i sagen.

- Vi kan bruge standardiserede formularer som dem, den amerikanske konkurrencemyndighed FMC bruger. Vi skal hjælpe myndighederne med at stoppe karteller.

ESC forestiller sig, at også rederierne kan drage nytte af informationer fra transportkøberne, som er deres kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078