23948sdkhjf

DFDS indgår aftale med franske sømænd

Slaget om Den Engelske Kanal kan være overstået med ny aftale, der skal stoppe uro på havnen i Calais
Det danske rederi DFDS har indgået en aftale med de tidligere ansatte i Scop-Seafrance og Eurotunnel samt rederiets egne medarbejderrepræsentanter. Aftalen skulle gerne skabe ro i den franske havneby Calais, hvor DFDS har været ramt af flere blokader fra tidligere ansatte på overfarten fra Dover til henholdsvis Calais og Dunkerque.

Det skriver Ritzau ifølge business.dk.

Aftalen vedrører de to færger Rodin og Berlioz og blev indgået mandag aften med hjælp af den franske transportminister, Alain Vidalies, oplyser DFDS til fondsbørsen.

Det er blandt andet blevet aftalt, at DFDS ansætter 202 medarbejdere, der tidligere var ansat i Scop-Seafrance.

Det forventes, at de to færger fra Eurotunnel kan sættes ind på overfarten Dover-Calais i løbet af fjerde kvartal i år, så der kommer til at sejle tre færger på ruten mod to i dag.

DFDS vil herefter drive i alt seks færger ud af Dover til henholdsvis Calais og Dunkerque med tre færger på hver rute.

Det har været job på de to færger, Rodin og Berlioz, der har været stridens kerne, siden DFDS-konkurrenten Eurotunnel lukkede Myferrylink den 1. juli. Siden lukningen har det udviklet sig til et større fagforeningsopgør i Frankrig, hvor DFDS flere gange har været ramt af blokade fra sure franske søfolk.

Aktierne i DFDS steg mandag med 1,2 pct. til 1086 kr.
Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095