23948sdkhjf

Dansk søfart beacher stadig

Selvom den norske rederibranche nægter at benytte en række landes ophugningsværfter, vil den danske branche ikke gøre det samme
Den danske skibsbranche kommer ikke til at følge Norges eksempel med nultolerance over for beaching (ophugning) i Indien, Pakistan og Bangladesh. For det er sværere at se igennem arbejdsforhold end blot at kigge på landegrænser, mener man i Danmarks Rederiforening.

- Vi er enige i, at vi som erhverv hverken kan eller vil acceptere uforsvarlige forhold på ophugningsfaciliteterne. Men for os at se, er billedet mere nuanceret, end at man bare taler geografi, siger underdirektør Maria Bruun Skipper til Shippingwatch.dk.

Hun mener, det er mere kompliceret end som så, og at man skal gå ind og se hvert sted for sig og vurdere arbejdsforhold og miljøbelastning på det enkelte værft.

Den holdning møder anerkendelse i branchen, hvor blandt andre GMS Leadership i en pressemeddelelse erklærer sig enig.

Virksomheden mener således, at det er en noget overfladisk betragtning, og at den i øvrigt heller ikke er i overensstemmelse med Hong Kong-konventionen – aftalen om bedre forhold i ophuggerbranchen, der er strandet i FN-regi med underskrifter fra blot tre lande.

- Det er blevet hentydet i visse artikler, at Hongkong-konventionen forbyder beaching, og det er forkert. Mange af ophugsværfterne i Alang har gjort store fremskridt for at opfylde kravene i Hongkong-konventionen, så at bandlyse en hel region, uden at bese de individuelle steder, gør intet for at motivere de konkurrerende ophugsværfter i det sydlige Asien for at forbedre deres standarder eller at overbevise myndigheder i regionen om, at de skal ratificere konventionen, skriver adm. direktør i GMS, Anil Sharma.

Danmarks Rederiforening påpeger, at visse værfter har kraner og cementunderlag. Et forhold, som Norsk Rederiforbunds formand Sturla Henriksen mente, manglede mange steder, hvorfor arbejdsmiljøet var meget vanskeligt at garantere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078