23948sdkhjf

Transportcenter udvider

Taulov Transportcenter får første lejer i det nye multimodale transport- og logistikcenter
I morgen fredag den 4. september kl. 11.00 tager Fredericia Kommune og ADP A/S det første spadestik til det første byggeri i Danmarks nye Multimodale Transport- og Logistikcenter (DMTC), som ligger i forbindelse med Taulov Transportcenter.

Det er virksomheden Otto Schachner, der skal have både lager og domicil i DMTC-arealet, som ligger i det såkaldte Prinsessens Kvarter nord for motorvej E20. Her har ADP A/S erhvervet 200.000 kvadratmeter jord til det nye transport- og logistikcenter. Meningen med centret er, at der skal skabes synergi mellem transportcenter, havn og de virksomheder, der kommer til at etablerer sig i centret. Det er netop disse udsigter, der har tiltrukket virksomheden Otto Schachner.

- For os er beliggenheden i DMTC-området oplagt af flere årsager, siger adm. direktør Jan Lund fra Otto Schachner.

- Placeringen tæt på motorvejen giver os nogle muligheder for at optimere vores forretning og give os større synlighed. Derudover ligger der nogle meget spændende udviklingsperspektiver for hele DMTC-området, hvor der på sigt kan skabes synergi mellem virksomhederne i området”,

Det bekræfter adm. direktør Nils Skeby, ADP A/S.

- Vi ligger centralt i Danmark, og den placering forpligter. Vores arealer på Fredericia Havn er begrænsede. Med DMTC har vi mulighed for at tilbyde virksomheder en polacering, som kan ruste dem til fremtidens transportmæssige og logistiske udfordringer.

- Når den første virksomhed er på plads, er jeg helt sikker på, at flere vil følge efter, siger Nils Skeby.

Byggeriet af nyt domicil for Otto Schachner forventes at stå færdigt i medio 2016. Den vil bestå af 4.000 kvadratmeter lager og 650 kvadratmeter domicil i to etager med kontor, showroom og kantine.

Otto Schachner, som også kaldes OS Safetycenter, forsyner danske og udenlandske kunder med arbejdshandsker og alt i personligt sikkerhedsudstyr (PPE). Virksomheden har siden 2010 været en del af den tjekkiske Cerva Group med hovedkvarter i Prag.

Det første spadestik foretages af Fredericias Borgmester Jacob Bjerregaard, adm. direktør Nils Skeby fra ADP A/S, adm. direktør Jan Lund fra Otto Schachner og divisionsdirektør Henrik Skaarup fra entreprenørvirksomheden Gråkjær, som har totalentreprisen på byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.489