23948sdkhjf

Frode Laursen vinder flot pris

Satsning på at uddanne unge chauffører på et såkaldt 'ungdoms-akademi' har givet Frode Laursen en flot pris
Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) har givet årets uddannelsespris til transport- og logistikfirmaet Frode Laursen A/S. Virksomheden har tidligere i år etableret et uddannelsesforløb til unge chauffører i det såkaldte ”FL Driver Academy”. Målet med akademiet er at få flere unge til at interessere sig for en karriere i transportbranchen.

- Transportbranchen har behov for at tiltrække mange flere unge, ikke mindst på chaufførområdet. Gennemsnitsalderen på en dansk chauffør er over 50 år, så hvis der ikke kommer et generationsskifte uddør faget snart, siger personalechef Ole Munk fra Frode Laursen.

Frode Laursen har i forvejen god erfaring med unge mennesker. Firmaet har i øjeblikket omkring 70 elever og lærlinge inden for områder som chauffører, lager- og logistikpersonale, mekanikerlærlinge og kontormedarbejdere inden for økonomi, spedition og administration - og meldingen fra firmaet er, at der er plads til mange flere.

- Unge mennesker tiltrækker andre unge mennesker. Derfor er vi altid på udkig efter elever, der vil gøre karriere i en international transport -og logistikvirksomhed med mange udviklingsmuligheder.

- Vores mål er, at vi som minimum skal uddanne lige så mange unge, som svarer til den naturlige afgang.

- Vi er naturligvis rigtigt stolte af, at TUR har bemærket vores indsats over for de unge. Derfor skal diplomet have en særlig placering på vort hovedkontor i Vitten, slutter Ole Munk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093