Huller for milliarder i kommunale veje
Dårlig stand på vejene går ud over trafiksikkerheden - og de kommunale kasser prioriterer ofte velfærd frem for vedligehold af infrastrukturen
Foto: Colourbox
- Det er meget problematisk. Helt lavpraktisk betyder det huller i vejene og lavere sikkerhed og dermed potentielt flere trafikulykker, køer og længere transporttid, siger Henrik Garver, formand for FRI, til Berlingske.
Ingeniørforeningen offentliggør torsdag en "state of the nation"-rapport, som giver de kommunale vejnet bundkarakterer.
Overordnet set er den danske infrastruktur ifølge rapporten i god stand, hvad angår jernbaner, havnene, lufthavnene og det statslige hoved- og motorvejsnet. Det samme gælder kloak- og spildevandssystemerne, som kommuner landet over har opprioriteret de seneste år efter storme som Bodil, Allan og Gorm. Kun de kommunale bygninger og især vejnettene får ingeniørernes alarmklokker til at ringe.
Samlet set vil det ifølge rapporten fra FRI koste "50-75 mia. kroner" at indhente efterslæbet til "vedligehold, klimasikring, opgradering og mobilitetssfremmende tiltag frem mod 2020 på stats- og kommunevejnettet".
- Vores kommunalpolitikere får simpelthen ikke taget ansvar for vores infrastruktur. Man kan sammenligne det med, at de tager et kviklån i infrastrukturen. Man skal normalt skifte slidlaget på en vej efter ti til 12 år. Hvis du så udskyder vedligeholdet af vejen, begynder du at slide på nogle af de underliggende bindelag i vejen. Og lige pludselig bliver det meget, meget dyrere at renovere, siger Henrik Garver til Berlingske.
Ingeniørernes formand peger på, at det ifølge FRIs beregninger ville være billigere for kommuner, som ikke nu og her har råd til at renovere vejsystemet, at låne pengene i banken frem for at lade stå til.
- Det svarer til, at du fik lov til at betale din lejlighed eller dit hus af på 100 år. På den måde koster det dig færre penge per måned, men i det lange løb bliver det en rigtigt dyr udgift. Og den regning lander kun et sted: hos os som skatteydere, siger Henrik Garver.
Hos Kommunernes Landsforening, KL, anerkender Jørn Pedersen (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, at mange kommuner har udskudt regningen for at vedligeholde vejnettet. Men han peger samtidig på, at de er begrænsede af økonomien, anlægsrammerne og muligheden for at finansiere renoveringer gennem lån.
- Den kommunale virkelighed er, at når vi skal vælge mellem at lægge nyt asfalt eller at bygge en børnehave, så opstår der splittelser i Danmark. Der er kommuner, som prioriterer efterslæbet højt, og så er der kommuner, som af gode grunde prioriterer alt mulig andet, siger Jørn Pedersen.
- Det er absolut en nødvendighed, at anlægsloftet bliver hævet, for ellers bliver det denne her prioritering mellem den nødvendige børnehave eller vejene, fastslår han.
Samme melding lyder fra Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, der i 2016 har tredoblet budgettet for vejrenovering.
Finansministeriet sætter i forhandling med KL rammerne for, hvor store budgetter kommunerne må lægge – det såkaldte service- og anlægsloft.
- Det er op til den enkelte kommune at foretage de konkrete prioriteringer ud fra lokale ønsker og behov, herunder vedligeholdelse af de kommunale veje. I de senere år har kommunerne desuden haft et meget højt anlægsniveau historisk set, oplyser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et skriftligt svar til Berlingske.
