23948sdkhjf

Grimaldi skruer op for blusset

Grimaldi Lines vil fremover anløbe Esbjerg hver uge.
Det italienske linjerederi Grimaldi Lines skruer op for blusset og forbedrer sin direkte service til Danmark. Det sker efter et par år med nedsat frekvens som følge af finanskrise og slow steaming. Lave oliepriser og større lastmængder betyder, at Grimaldi Lines fremover vil anløbe Esbjerg hver uge.

Grimaldi har anløbet Esbjerg fast siden 1998 på sin Euro-Med service, som forbinder det danske marked direkte med 15 havne i 12 lande - fra Sverige i nord til Egypten i syd. Oprindeligt var der tre skibe på "Euro-Med" servicen, som i dag er udvidet til fem skibe og regnes for at være en af de mest udbyggede short sea shipping-ruter, der anløber Danmark.

"Euro-Med" service fungerer også som feederforbindelse fra Esbjerg til Antwerpen, hvorfra der er forbindelse til både Vestafrika og Sydamerika.

Nye muligheder

Grimaldi Lines er specialiseret i transport af ro/ro-gods, projektlaster og containere med særlig vægt på destinationer i Middelhavet, Sydamerika og Vestafrika. Den øgede frekvens giver nye muligheder for rederiets danske agent, Niels Winther Shipping i Esbjerg.

- Vi har presset på for at få en forbedret service til Esbjerg. Vi er derfor meget glade for, at Grimaldi har valgt at øge frekvensen til ugentlige anløb med øjeblikkelig virkning, siger Henrik Otto Jensen, adm. direktør for Niels Winther Shipping.

- Den forbedrede service vil give bedre mulighed for hurtig transittid, regelmæssige afgange og just-in-time leverancer. Som en af de eneste kan vi nu tilbyde containerkunder dør-til-dør løsninger med direkte afsejlinger uden omladning til hele Middelhavsområdet samt en række havne i Nord- og Vesteuropa, slutter Henrik Otto Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.376