23948sdkhjf

Køerne bliver dobbelt så lange omkring København

Trængsel omkring København vil koste fire milliard kroner og 18 millioner spildte kø-timer om små 10 år. Det er det dobbelte af i dag.
Du kan lige så godt vænne dig til at holde i lange køer, hvis du kører rundt i og omkring København.

Hvor trafikanerne i dag bruger omkring seks procent af rejsetiden på at holde i kø ved hovedstaden, kommer de i 2025 til at bruge næsten dobbelt så lang tid – tre gange så mange minutter og timer i myldretiden. Det skriver Berlingske på baggrund af en analyse, som Struensee & Co. har foretaget for Region Hovedstaden.

Trængselsproblemerne betyder også, at de 9,3 millioner timer, bilister i dag bruger på at holde i kø vil stige til hele 18 millioner timer. Det svarer til, at 10.000 trafikanter sidder i kø året rundt. Prisen for samfundet er i dag to milliard kroner, et tal der vil vokse til fire milliarder om små ti år.

Region Hovedstaden sætter nu de massive udfordringer på dagsordenen. Især den kollektive trafik skal op i gear, viser den nye analyse.

Flere løsningsmoddeller
- De trafikale udfordringer kalder på helhedsorienterede løsninger, som går på tværs af selskaber, trafiksystemer og transportformer. Udgangspunktet bør være borgernes behov frem for de enkelte trafikselskabers interesser. Det skal fx være nemt at skifte mellem transportformerne, at komme på tværs af S-togs-linjerne, og at få sin cykel med, uanset om man tager Metro, S-tog, lokalbane eller en kommende letbane, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden.

Region Hovedstadens nye analyse understreger bl.a. behovet for en langt bedre sammenhæng og koordinering af den kollektive trafik på tværs af selskaber, kommunegrænser og transportformer.

Regionen vil derfor sammen med staten, kommuner og trafikselskaber m.fl. arbejde for et beslutningsgrundlag for at etablere én samlet politiskledelse for hele den kollektive trafik i hovedstadsområdet - dvs. busser, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog. Indsatsen kaldes Transport for Copenhagen og er et led i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), der blev vedtaget af regionsrådet i efteråret.

Analysen kommer også med tre mulige løsningsmodeller. De mest omfattende og lovgivningskrævende er henholdsvis et driftsselskab og en koncern, som samler de syv selskaber, der i dag betjener passagerer i hovedstadsområdet. Mindre krævende er modellen med et kundeselskab, der varetager aktiviteter rettet mod kunder i den kollektive trafik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079