23948sdkhjf

SKAT blokerer blokvogne i EU

Litauen afviser danske vindmølletransportører, fordi attest ikke har den rette EU-udformning.
En teknikalitet i det digitale motorregister hindrer danske blokvogne i at køre i Litauen, fordi den danske attest ikke er EU-konform.

Danske blokvognes nummerplader er nemlig ikke registreret hos det elektroniske CMR, men i et manuelt register. Dermed er de ikke behørigt EU-registreret. Vognmænd kan følgelig ikke fremvise en dansk EU-attest, der skal følge med overdimensionerede særtransporter.

- Branchen pressede først politiet, da de håndterede CMR, og siden SKAT for at få blokvognene med i CMR, men myndighederne har ikke villet bruge ressourcer på at tilpasse CMR, siger vognmand Frank Segall, som er formand for DTL's brancheforening Kran-Blok ERFA.

Det danske attestproblem fik en ny konsekvens, da Litauen siden den 3. februar 2015 har nægtet at behandle ansøgninger om tilladelse til danske blokvogne, fordi den danske attest ikke opfylder EU's formkrav.

- I Litauen laver de simpelt hen ikke sagsbehandling, når der følger er en dansk attest med, siger Frank Segall.

Flere lande vil standardisere

Holland er også blevet et problem efter indførelse af et IT-system med krav om oplysninger, der ikke står på den danske attest, oplyser han.

Problemet breder sig i takt med, at de nationale systemer bliver standardiseret i det øvrige EU.

Tyskland udgør endnu ikke et problem. Godkendelsen foregår stadig i delstaterne, hvor man kender den danske attest. Imidlertid forventer Frank Segall, at tyskerne også standardiserer en dag.

- Sverige er heller ikke et problem endnu, men har arbejdes også med elektroniske initiativer i forhold til blandt andet vejbelastning og køretilladelser, fortsætter Frank Segall.
Kran-Blok ERFA har forsøgt at mobilisere Udenrigsministeriets assistance i Litauen, men det stod SKAT i vejen for, oplyser Frank Segall.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078