Dæk vinder designpris
Continentals tredjegenerations hybriddæk løb med førstepladsen i iF Design Awards.
Nogle af de kriterier, dommerne lagde vægt på ved bedømmelsen, var at dækkets design var både gennemtænkt og af høj kvalitet, samt at der var lagt vægt på innovation og bæredygtighed i designet.
- Vores dæk var oppe mod 5.000 andre stærke bidrag, så vi er meget stolte over at blive valgt som vindere, siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S.
Dækprogram til godstransport
Vinderdækket er en del af Continentals tredjegenerations dækprogram til lastbiler og volumentransport, hvor dækkene er designet specielt til de enkelte aksler på vogntoget. Prisvinderen HT3 er specialdesignet til trailerdæk, og har derfor særlig høj belastningskapacitet.
Continentals designteam er gået et skridt videre i udviklingen af koncernens dæk, ved at målrette dækkene til det enkelte køretøj, til kørslens formål og hjulpositionen på lastbilen. Dette øger trafiksikkerheden og har en mærkbar indvirkning på brændstoføkonomien.