23948sdkhjf

Furesø-firma orker ikke mere

Direktør i frontalt angreb på Furesø kommune. I hans optik er der ikke tilstrækkelig forståelse for HC Containers behov for at vokse.
HC Container er i voldsom vækst og vil gerne udvide i Værløse, hvor forretningen har ligget siden 1952. Eller det ville firmaet i hvert fald.

Nu har direktionen valgt at trække en miljøansøgning, som skulle bane vejen for en stor udvidelse, tilbage. Samtidig er man gået på jagt efter et nyt sted, hvor firmaets fremtidige udvikling kan foregå. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Årsagen til den drastiske beslutning er klager fra virksomhedens naboer.

- Vi overgiver os - og orker ikke kampen med myndigheder og naboer længere. HC Container A/S er en virksomhed i rivende udvikling, og vi ønsker ikke gang på gang at skulle stå med hatten i hånden, skriver administrerende direktør Kim König, som fortsætter:

- Vi må konstatere, at kommunen tilsyneladende lader sig påvirke af højtråbende kræfter. Vi har altid fulgt miljøanvisningerne til punkt og prikke. Men vi savner en grundlæggende forståelse for, at en virksomhed som vores altid i et vist omfang vil indebære nogle gener.

Indtil HC Container det, de betegner som ”en løsning”, fortsætter firmaet i Værløse.

- Men vi vil se fremad. I længden gider vi ikke være et sted, hvor man ikke ønsker vores tilstedeværelse. Så må kommunen med sig selv overveje, om den overhovedet egner sig som hjemsted for lidt større virksomheder. Det skal jeg ikke blande mig i, slutter Kim König.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.194