Freja satser mere på Østeuropa
Freja Transport & Logistics starter en jysk Østeuropa- og Baltíkum-afdeling.
Det er her på Frejas kontor i Stilling, at den nye Østeuropa-Baltikum afdeling holder til. (foto: Freja)
Det bliver en realitet pr. 1. april 2016, når Freja starter en sådan afdeling i domicilet i Stilling ved Århus.
Det er samtidig lykkedes Freja at få to kompetente personer til at lede afdelingen.
Nicolai Smet Andersen, som indtil nu har arbejdet hos Freja i Taastrup, udnævnes til Head of Department for den nye afdeling og starter hos Freja i Stilling den 1. april 2016.
Samme dag starter Rasmus Holst Rasmussen i afdelingen. Rasmus er 30 år og kommer senest fra en stilling hos Uno Transport i Viby, hvor han blandt andet har arbejdet med Baltikum.