Volvo og verdens stærkeste mand bliver udfordret
VIDEO: Hvor tung en vægt kan en Volvo FH16 750 trække? Med verdens stærkeste mand bag rattet skal den nye I-Shift med krybegear nu bevise, hvad den kan
Men hvor meget vægt kan gearkassen rent faktisk klare? Volvo Trucks' kommende test af den ultimative styrke afslører svaret på dette.
I denne udfordring vil Magnus Samuelsson, tidligere vinder af konkurrencen "Verdens stærkeste mand", og lastvognsjournalist Brian Weatherley udfordre fysikkens love og udsætte I-Shift med krybegear for den hårdeste test.
- Vi ved allerede, at I-Shift med krybegear kan trække virkelig tunge læs. Vi vil med denne udfordring demonstrere gearkassens imponerende kapacitet og vise, hvad det nye krybegear kan udrette, siger Peter Hardin, produktchef for FM og FMX hos Volvo Trucks.
I denne udfordring, der finder sted i Gøteborg havn, skal lastvognen trække et ekstremt tungt containertog.
- Det at forsøge at sætte i gang fra stilstand med så tung en last, sådan som vi gør her, er en enormt hård opgave for en almindelig serieproduceret lastvogn med automatisk gearskifte. Jeg har aldrig set noget lignende i mine 30 år som journalist inden for lastvognsbranchen, siger Brian Weatherley.
Den 12. april får filmen, hvor Magnus Samuelsson danner hold med I-Shift med krybegear, premiere på Volvo Trucks' YouTube-kanal, men du kan allerede se en lille forsmag her: