GLS-partnere bliver certificerede
Alle GLS Denmarks distributionspartnere er nu certificeret af DTL - certificeringen dokumenterer god virksomhedsledelse og systematisk sikring af høj kvalitet
På baggrund af input fra GLS udviklede DTL i 2014 en ny certificeringsmodel for kurer- og transportvirksomheder, der er medlem af DTL.
Der findes ingen formel uddannelse, der klæder selvstændige vognmænd, med biler under 3500 kg, på til deres mange forskellige opgaver.
- Derfor indeholder certificeringen et uddannelses- og rådgivningsprogram, der er tilpasset dette behov, siger Karsten Klitmøller, General Manager GLS Denmark.
- Det hjælper deltagerne til at sikre deres tilværelse, at være gode arbejdsgivere og til at kunne tilbyde førsteklasses ydelser.
Bæredygtig model
Programmet formidler viden om juridiske forhold og virksomhedsøkonomi. Trafiksikkerhed, sundhed, socialt ansvar og videreudvikling af virksomheden er også på dagsordenen. DTL tildeler hver deltager en personlig coach. Sammen sikrer de, at alle lovpligtige bestemmelser bliver overholdt.
Certificeringen bliver revurderet hvert år. I den forbindelse bliver handlingsplaner opdateret, og der bliver sat nye mål i samråd med coachen.
Dialog og support
- Vi ser det som en del af vores ansvar at sikre et godt samarbejde med vores distributionspartnere, forklarer Karsten Klitmøller.
GLS afholder også regelmæssige dialogmøder med partnerne, hvor der bliver udvekslet erfaringer med det fælles formål at fremme samarbejdet.