23948sdkhjf

ID-kontrol koster rederi millioner

HH Ferries kræver kompensation af Sverige og appellerer til at afskaffe dobbeltkontrollen ved den svenske grænse.
ID-kontrollen i Helsingørs færgehavn koster HH Ferries et par millioner kroner om måneden. Det er prisen for at undgå det svenske transportøransvar, der betyder høje bøder for at fragte asylansøgere til landet.

Siden indførelsen af ID-kontrol i begyndelsen af januar har 525.000 personer fået kontrolleret deres billed-ID i Helsingør. I alt er 2.400 personer blevet afvist, heraf var 56 egentlige asylansøgere

Det oplyser adm. direktør Henrik Rørbæk, HH Ferries, til Transportmagasinet.

- Den svenske stat bør dække udgiften, mener han. Det samme mener andre rederier og togselskaber, som tvinges til at udføre identitetskontrol, som de betragter som en svensk myndighedsopgave.

Dobbeltkontrol

Der er tilmed dobbeltkontrol af de 7,4 millioner passagerer, bilister og chauffører (knap 400.000 lastbiler), der årligt benytter HH-ruten.

1. For det første er der ID-kontrol i Helsingør, som varetages af rederiet.

2. Dernæst mødes de indrejsende i Helsingborg af både paspoliti, toldere og kystbevogtning.

- Kunne myndighederne ikke finde ud af, at man kan nøjes med at vise passet én gang? Så fik man en mere gnidningsfri overfart, opfordrer Helsingborgs Hamns direktør Niels Vallø.

Ingen kø

Selve ID-kontrollerne forløber uden nævneværdig kødannelse, melder begge direktører. Det tilføjes dog, at på denne årstid udgøres persontrafikken stort set af pendlere, der har vænnet sig til at have kørekortet parat.

De har ikke hørt om menneskesmugling, hvor personer er gemt i lastbiler.

ID-kontrollen foretages på samme måde over for alle. Kontrollen er begrænset til så at sige til passagersæderne. Den private id-kontrol har ikke beføjelse til at bede chaufføren om at åbne bagagerummet.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112