23948sdkhjf

2015 blev det hidtil bedste år i Aalborg

Fremgang i både passagertal og økonomi, viser årsrapporten for Aalborg Lufthavn
2015 blev det hidtil bedste år i Aalborg Lufthavns 77-årige historie. At det er gået så godt, skyldes både passagertallet og økonomien.

Således nåede omsætningen op på 177,4 millioner kroner, hvilket er næsten 17 millioner kroner mere end i 2014.

Regnskabsteknisk er både overskudsgrad, afkastningsgrad og soliditet øget gennem de senere år, og det samme gælder driftsresultatet. Det nåede op på knap 10,5 millioner, hvilket næsten er en fordobling i forhold til for to år siden.

Efter renter på lån, bidrag og andre finansielle poster på 5,2 millioner kroner er der et årsresultat på andre 5,2 millioner kroner tilbage, og det er mere end to millioner kroner mere end i 2014.

- Årets resultat er tilfredsstillende og cirka én million kroner bedre end budgetteret, konstaterer direktør Søren Svendsen fra lufthavnen.

Den har i årets løb haft i gennemsnit 228 medarbejdere, hvilket også er flere end de tidligere år.

Hvad angår det vigtigste, nemlig flypassagererne, nåede man op på, at 1.456.496 rejste til og fra lufthavnen i løbet af 2015.

Det er 3,3 procent flere end året før.

Tallet dækker over, at udenrigs- og chartertrafik tilsammen steg med 21,5 procent, mens indenrigstrafikken gik 7,5 procent tilbage. I løbet af foråret 2016 er indenrigstrafikken dog begyndt at stige igen.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141