Hvor bliver man stolt!
De Unge Truckere drønede ind på Top 10 over de meste sete TV-programmer - og det vækker glæde i ATL
Marcus fra Helsingør udlever truckerdrømmen som langturschauffør på de storslåede amerikanske landeveje. (Foto: UNITED PRODUCTION ApS © Type 2)
Jeg tror, at de fleste, der så De Unge Truckere, er enige om, at det har været rigtig god reklame. De unge chauffører har grund til at være stolte af deres job. Vi, der er arbejdsgivere, har grund til at være stolte af det billede af branchen, de muligheder, vi tilbyder unge mennesker, og den rolle vi spiller i samfundet.
Som altid, når medierne viser virkeligheden, er det kun en del af den, vi ser. Vi, der kender det fulde billede, ved, at der er mange andre chaufførjob. De daglige kørsler fra A til B og tilbage igen. Ud og ind af lastrummet med europaller. Hente og bringe tunge renovationscontainerne. Osv. osv.
Det er attraktive job på hver sin måde for de rette medarbejdere, og mange er utroligt dygtige til det. Uden at TV får øje på dem. Men vi ved også, at det ikke altid er et job, man bliver i hele livet. Stolthed eller ej.
Især ikke nu hvor andre brancher begynder at lede efter dygtige medarbejdere. Og lokker med at man kan gå hjem, når klokken slår fem, og familien venter.
Eller nu hvor økonomi og huspriser igen er til, at mange ældre medarbejdere kan trække sig tilbage før tid.
For ikke at tale om de medarbejdere som aldrig ville drømme om at forlade jobbet men kan blive tvunget til det på grund af helbredsproblemer. Når ryggen gør så ondt, at man ikke længere kan komme ud af sengen.
Det er udfordringer, mange medlemmer kender til. Men flere og flere finder også løsninger.
Vi skal holde fast i at betjene kunderne med gode chauffører. Unge, erfarne og ældre. Og selv om 99,9 procent af dem ikke kommer i TV og bliver berømte, så har de al mulig grund til at være stolte af det arbejde, de udfører. Ligesom deres arbejdsgivere.
Kilde: ATL
Artiklen er en del af temaet Debat.
