23948sdkhjf

Forsvarets lastbiler endte i diktaturstat

Mindst 12 af Forsvarets brugte lastbiler er havnet hos militæret i Eritrea, der er kendt som et brutalt og undertrykkende diktatur
Det danske forsvar har i årevis tjent flere hundrede millioner kroner på at sælge brugte kampvogne, lastbiler og andet aflagt udstyr til både private og professionelle købere. Men ikke alt udstyret ender hos fredelige regeringer eller uskyldige erhvervsdrivende, skriver Berlingske.

Mindst 12 af Forsvarets brugte lastbiler er havnet hos militæret i Eritrea, der er kendt som et brutalt og undertrykkende diktatur. Det viser en gennemgang af FN-dokumenter og salgsmateriale fra Forsvaret.

Eritrea er berygtet for systematisk krænkelse af menneskerettighederne, udøvelse af tortur og har været under anklage for at bevæbne den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab i Somalia.

Ifølge FN er handlen et brud på våben¬embargoen mod Eritrea, der bl.a. betyder, at man ikke må forsyne styrets militær med våben eller udstyr, der kan bruges til militære formål.

Det er en alvorlig sag, siger Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Hvis et land først er blevet ramt af sådan en embargo, har man haft fingrene grundigt nede i kagedåsen på en meget dårlig måde. Hvis de regimer så alligevel er i stand til at skaffe sig militært udstyr – eller i dette tilfælde lastbiler – så kan de opretholde evnen til at gøre de dårlige ting, vi ikke vil have, de gør, siger han.

Det er ikke det danske forsvar, der er mistænkt for brud på våbenembargoen, men derimod to norske mellemmænd. Ifølge FN og den norske efterretningstjeneste PST har de brudt våbenembargoen. Begge nægter sig skyldige.

Lastbilerne er solgt som civile lastbiler og var ifølge Forsvaret ikke udstyret med våben, panser eller andet, der har karakter af våben eller et militært køretøj. Når det alligevel kan være i strid med våbenembargoen, skyldes det især, at lastbilerne er endt hos en mand, der ifølge FN er agent fra Eritreas militær.

David Kinsella, professor i international politik på Portland State University, har skrevet bøger om de netværk, der styrer den globale handel med våben og udstyr. Han forklarer, hvorfor selv civile salg kan være et problem.

- Alt, der assisterer regimets evne til at undertrykke befolkningen, bør stoppes. Brugte militære lastbiler, der har fået fjernet for eksempel teknisk udstyr og våben kan få det genetableret – og selv hvis det ikke kan – så kan det stadig blive brugt til at transportere militær- og sikkerhedsaktiver, siger David Kinsella.

På Christiansborg kræver flere partier nu, at procedurerne omkring Forsvarets salg af brugt udstyr strammes op.

Forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kalder det »en meget principiel sag« og efterlyser en klar politik om, hvem der sælges udstyr til, og Socialdemokraternes forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) er enig:

- Man må kunne finde ud af at få en garanti fra de her mellemhandlere, siger han.

Enhedslisten kalder forsvarsministeren i samråd og vil have klarhed over, hvorvidt andet materiel er havnet hos de forkerte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079