23948sdkhjf

Internetpakker udfordrer arbejdsmiljøet

Den stærke stigning i e-handel skaber gode job inden for vejgodstransporten. Men handelsformen giver også nye udfordringer
Tidligere skulle chauffører kun håndtere hele paller og kunne anvende elektriske palleløftere. Men den stigende internet-handel betyder, at chaufførerne nu i højere grad kører med enkeltpakker, der skal håndteres hos forbrugeren, og når de bliver omlastet undervejs.

– Det udfordrer os, for der findes ofte ikke egnede tekniske hjælpemidler til brug ved så mange forskellige pakketyper. Det kan jo være alt fra cykler til usb-stik og dermed mange forskellige størrelser og vægt, fortæller Susanne Linhart, der er chefkonsulent med speciale i arbejdsmiljø hos ATL og DI.

Arbejdstilsynet giver påbud, hvis der løftes meget mere end 15 kg i det, der hedder trekvart-arm-afstand. Der er en skærpende faktor, hvis der for eksempel løftes over skulderhøjde eller under knæhøjde. Hvis pakker vejer mere, skal der ofte være to mand på opgaven.

ATL og DI arbejder på at få ændret den eksisterende vurdering af, hvornår et løft er for tungt.

– Vi mener, at Arbejdstilsynet skal anvende en flerdimensionel model til vurdering af løft. Man skal inddrage flere faktorer, herunder virksomhedens egenindsats, selvvurderet anstrengelse og restitution sammen med frekvens, varighed og tekniske hjælpemidler, siger Susanne Linhart.

Hvad angår tekniske hjælpemidler er Susanne Linhart ikke alt for optimistisk, da der er så stor forskel på de pakker, der skal løftes. Ofte er pakkerne også placeret både højt og lavt i bilerne for at fylde dem op af hensyn til økonomi og miljø.

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094