Rekordoverskud i Køge Havn
Køge Byråd har godkendt regnskabet for 2015, der viser et rekordoverskud på 9,2 millioner kroner.
Bestyrelsesformand René Jespersen udtrykker stor tilfredshed med resultatet, der på alle parametre viser en virksomhed i en positiv fremdrift.
- Køge Havn er sammen med Skandinavisk Transport Center en af drivkræfterne i transport- og logistik klyngen i Køge. En undersøgelse har vist, at havnen alene skaber knap 2.000 fuldtids arbejdspladser i kommune.
- Selv om det er yderst tilfredsstillende, er det vores ambition at skabe mere vækst og flere arbejdspladser, siger formanden og henviser til første etape af havneudvidelse på 400.000 kvadratmeter, som snart kan tages i brug.
Køge Havn begyndte i 2015 at anlægge en unit-terminal beregnet til håndtering af ro/ro- og containerskibe. Denne terminal får 225.000 kvadratmeter havneareal til udlejning.
Det blev i 2015 også besluttet at uddybe havnebassinet og sejlrenden, så vanddybden bliver 9,5 meter. I dele af den nye erhvervshavn har Køge Havn søgt om tilladelse til at skabe en vanddybde på 10 meter, så endnu større skibe kan betjenes.
Hovedtal Køge Havn:
Omsætning: 33,99 mio. kr.
Resultat før afskrivninger og finansielle poster: 19,0 millioner kroner
Årets resultat; 9,167 millioner kroner
Egenkapital: 95,4 mio. kr.
Anlægsinvesteringer: 3,2 mio. kr.
Godsomsætning: 1.971 ton
Omsætning: 33,99 mio. kr.
Resultat før afskrivninger og finansielle poster: 19,0 millioner kroner
Årets resultat; 9,167 millioner kroner
Egenkapital: 95,4 mio. kr.
Anlægsinvesteringer: 3,2 mio. kr.
Godsomsætning: 1.971 ton