23948sdkhjf

Smeltende is får Kina til at sejle nye veje

Kina vil gerne sejle smutvejen via Arktis, når varer skal transporteres til og fra Kina. Danmarks Rederiforening ser også muligheder - men først om årtier
Med en isbryder foran vil kinesiske skibe i fremtiden pløje gennem den isfyldte Nordvestpassage, som den norske polarforsker Roald Amundsen var den første til at sejle igennem i 1903-1906.

Smeltende isbjerge har gjort ruten sejlbar flere måneder om året, og Kina opfordrer nu skibe, der sejler under kinesisk flag, til at sejle ruten. Det skriver den statsdrevne kinesiske avis China Daily ifølge Reuters.

Med kortere sejlruter mellem Atlanterhavet og Stillehavet via Arktis kan kinesiske virksomheder spare rejsetid. Rejsen fra Shanghai til Hamburg er for eksempel 2800 sømil kortere via den arktiske rute end via Suez-kanalen, skriver Reuters.

- Kinesiske skibe vil sejle gennem Nordvestpassagen i fremtiden, siger ministeriets talsmand Liu Pengfei uden at præcisere tidshorisonten.

Kinas maritime sikkerhedsadministration udgav tidligere på måneden en 356-siders guide på kinesisk med søkort, beskrivelser af isforholdene og en detaljeret rutevejledning fra Nordamerikas nordlige kyst til den nordlige del af Stillehavet, skriver China Daily ifølge Reuters.

- Eftersom mængden af havis er mindsket som følge af global opvarmning er mulighederne for arktisk sejlads bedre, siger Wu Yuxiao, der er embedsmand i den maritime administration og medforfatter til guiden, til avisen.

Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er den største eksportør af produkter i verden og verdens tredje største importør.

- Ruten vil sænke transportudgifter og bliver strategisk vigtig for Kina, siger Wu Yuxiao.

Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danmarks Rederiforening, anerkender forretningsmulighederne i både Nordvest- eller Nordøstpassagen, i takt med at isen smelter grundet klimaforandringerne.

- Men vi taler snarere om årtier end år, før vi for alvor ser en stor trafik gennem begge passager. Det er selvfølgelig ikke, fordi der ikke er et potentiale - det er der. Men forretningsmæssigt kan det simpelthen ikke svare sig lige nu og formentlig heller ikke i de kommende år.

Lave fragtrater og lave brændstofpriser gør, at der for tiden ikke er store økonomiske fordele for rederierne i at sejle den kortere arktiske rute, forklarer hun.

- Så Kina tænker strategisk og langsigtet i forhold til at være klar, når mulighederne byder sig, siger hun.

Og alt tyder på, at det er netop fremtiden, som Kina allerede nu forholde sig til med den nye vejledning. Ifølge ministeriets talsmand Liu Pengfei vil ruten på sigt få stor indflydelse på den maritime transport.

- Så snart ruten er almindelig brugt, vil den ændre den globale, maritime transport direkte og få en dybdegående indvirkning på international handel, verdensøkonomien, kapitalstrømme og ressourceudnyttelse, siger Liu Pengfei.

Selv om Kina ikke grænser op til Arktis, bliver landet mere og mere aktiv i polarregionen. Landet er ved at være en af de største mineinvestorer i Grønland, og i 2013 underskrev Island som det første land i Europa en frihandelsaftale med Kina. Samme år optog Arktisk Råd Kina som observatør.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079