23948sdkhjf

Logistikkompagniet vinder erhvervspris

Logistikkompagniet har vundet Greve Erhvervspris 2015 i konkurrence med stærkt felt
Logistikkompagniet har vundet Greve Erhvervspris 2015 i skarp konkurrence med Café Jenners/Jenners Seaside og Cedrex. Til uddelingen af erhvervsprisen var mere end 80 repræsentanter for det lokale erhvervsliv og Greve Kommune mødt op for hylde de tre virksomheder.

Spændingen blev udløst torsdag eftermiddag, da borgmester Pernille Beckmann afslørede, at ErhvervsCentrets bestyrelse har valgt at give årets erhvervspris til Logistikkompagniet.

- Jeg har glædet mig til denne festdag, hvor vi hylder tre lokale virksomheder, som på hver deres måde har gjort en positiv forskel i lokalsamfundet ved at bidrage til vækst, fremgang og nye arbejdspladser, og som andre virksomheder kan lade sig inspirere af, sagde Pernille Beckmann.

Morten Dahlin har som medlem af ErhvervsCentrets bestyrelse været med til at udpege Logistikkompagniet som vinder af prisen.

- Logistikkompagniet er en inspirerende frontløber i Greve Kommune, der er i positiv vækst, og som i særlig høj grad udviser social bevidsthed, tager et stort socialt ansvar og er lokalt engageret. Virksomheden er det gode og inspirerende eksempel på, at det kan lade sig gøre som erhvervsdrivende at forene det at drive forretning med en dedikeret vilje til at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet ud i et fast job gennem et godt socialøkonomisk samarbejde med Greve Kommune, sagde Morten Dahlin.

Til arrangementet nævnte Morten Dahlin også, at Den Sociale Kapitalfond med en millioninvestering sidste år anerkendte Logistikkompagniets særlige evne til at skabe resultater gennem et koncept, hvor udsatte borgere tilbydes et job, de kan magte, samtidig med, at de tilbydes uddannelse, som giver dem nye kompetencer.

En glad og stolt men ikke overrasket vinder

Som vinder af prisen modtager Carsten Moberg en skulptur skabt af den lokale kunstner Palle Christensen. Og Carsten Moberg var ikke overrasket over at modtage Greve Erhvervspris 2015 men meget glad og stolt:

- Det er en glædelig og stor dag for Logistikkompagniet. Det er jo nogle stærke virksomheder, vi har været oppe imod. Men jeg må indrømme, at det ikke kommer bag på mig, at vi vinder prisen, da vi gennem flere år har arbejdet målrettet på at få den. Så jeg er meget glad og stolt over, at det er lykkedes, for jeg tror og håber på, at det vil gavne vores socialøkonomiske indsats fremadrettet og forhåbentlig give andre virksomheder inspiration til at følge i vores spor med at skabe et rummeligt arbejdsmarked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086