23948sdkhjf

Dantruck lå i 50 år på samme adresse: Nu sælges alt

En æra er slut - nu sættes alt, der er tilbage af Dantruck, på auktion
Der er mange historier forbundet med adressen Uldum Hedevej 8, hvor Dantruck har haft til huse i mange år. Historier om, hvordan truckfabrikanten siden tresserne voksede sig stor og stærk på kvalitet, driftsøkonomi og ergonomi.

Om hvordan Dantruck i 2000 fusionerede med sin tidligere store konkurrent Heden. Og senest om hvordan det i 2012 ikke længere var rentabelt at drive produktion af trucks i Danmark, hvorfor det tidligere store firma med op til 200 ansatte koncentrerede sig om service og salg af reservedele.

Nu er også disse to forretningsområder købt op, og efter at belgiske TVH har fået fragtet reservedelene til deres eget lager og Toyota Danmark har overtaget serviceorganisationen lukker og slukker Dantruck på den gamle adresse i Uldum.

Dantruck slutter dog med muligheden for at både gamle og nye kunder kan gøre en ordentlig handel, fortæller direktør Aksel Antonsen:

- Vi sælger simpelthen det hele til absolut bortsalg, fortæller han.

Det er ikke så lidt, og selvom hovedattraktionerne sikkert bliver de Dantrucks med højteknologiske, ergonomiske og miljøvenlige kabiner, som de faktisk er kendt for, så er der meget andet der skal væk også.

- Der er nærmest ingen grænser for hvad der findes af artikler og materialer på en adresse, hvor der har været drevet virksomhed i over halvtreds år, forklarer Aksel Antonsen.

Dantruck var inden udflytningen af produktionen kendte for at lave alt i eget hus, og derfor er der alt fra håndværktøj til malerkabiner til salg.

Det er alvorligt ment, når direktøren siger, at det hele skal sælges. Den store fabrik og kontorer fraflyttes nemlig per den 1. juni, så alt skal virkelig væk. Dantruck har til det formål allieret sig med randrusianske Campen Auktioner, der kører en række onlineauktioner over de mange varenumre til absolut bortsalg.

Direktør Finn Campen fra Campen Auktioner A/S supplerer;

- Det er selvfølgelig altid trist når en gammel hæderkronet virksomhed som Dantruck forlader et lokalområde, omvendt vi er stolte af auktionspartner-valget er faldet på os, samt glade for interessen på netauktionen, hvor der allerede er bud på varerne.

Der er eftersyn på adressen 20. maj, auktionerne kører 22.-23. maj og de sidste effekter skal være afhentet 26. maj. Derefter er bygningen klar til et nyt liv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111