23948sdkhjf

Velkommen til det nye Transportmagasinet

Layoutet er nyt - til gengæld er de gode, aktuelle og debatskabende nyheder her stadig
Hos Transportmagasinet arbejder vi for at skabe værdi for vores læsere. Hvad enten det drejer sig om vognmandsforretninger, speditionsfirmaer, havne - eller noget helt fjerde.

Den målsætning har ikke ændret sig. Det har til gengæld vores layout.

Den nye, dynamiske forside vil prioritere, hvad I, læserne, synes er vigtigt. Selvom vi bag skærmen stadig har en finger med i spillet, så kan I nu få en langt større indflydelse på, hvordan Transportmagasinet kommer til at tegne sig for de besøgende.

Vi vil stadig servere det fulde overblik over, hvad der rør sig, så du kun behøver at besøge ét sted, for at blive opdateret på, hvad der sker i netop din branche. Vores nyheder skal fortsætte med at være aktuelle, nyttige, informative, spændende og tankevækkende, men nu serveret i en ny, appetitlig indpakning, der bringer Transportmagasinet ind i det 21. århundrede.

Vi ved, at forandring kan virke forvirrende, og måske endda irriterende, i starten. Vi har også selv haft vores hyr med at få skruet på de rigtige knapper. Men med lidt tilvænning, er vi sikre på, at det nye layout vil bibringe en bedre læseoplevelse, en mere strømlinet visuel præsentation og en skarpere prioritering af vores nyheder. Så du stadig er sikret alt det vigtigste om verdens bedste branche.

De bedste hilsner,
Redaktionen - chefredaktør Jesper B. Nielsen og nyhedsredaktør Camilla Gade
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078