Multikontrol viste flere overtrædelser
Der var ikke helt styr på de tunge køretøjer, da Sydøstjyllands Politi for nylig kastede sig ud i en multi-kontrol
Onsdag den 4. maj afsluttedes multikontrollen, hvor også en række andre myndigheder deltog. Kontrollerne blev foretaget ved rasteplads Kildebjerg Nord på den Fynske Motorvej, ved Toldområdet i Padborg og på rasteplads Harte Nord på Esbjerg Motorvejen og på rasteplads Hylkedal Vest på den Sønderjyske Motorvej.
Kontrol på mange fronter
- Kontrollerne gik rigtig godt, fortæller lederen af aktionen, politikommissær Stig Simonsen fra Tungvognscenter Syd:
- Når vi foretager en stor multikontrol som denne, hvor også blandt andet SKAT, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Trafik-, miljø, og Fødevarestyrelsen deltager, så får vi en unik mulighed for at tjekke de tunge køretøjer for mange andre ulovligheder end trafikfarlige forhold.
De lastbiler og andre tunge køretøjer, der blev vinket ind de tre dage, er derfor blevet kontrolleret for mange forskellige ting.
- Vi har blandt andet set på deres hastighed, om chaufførerne overholdt køre-hviletidsreglerne, om de var spirituspåvirkede, om de kørte med for meget vægt, og om de dyr, de kørte med, blev fragtet efter reglerne, fortæller politikommissær Stig Simonsen, der også understreger, at cabotagekørsel og anden form for social dumping var et særligt opmærksomhedspunkt i denne kontrol.
Plads til forbedringer
I alt blev der standset 261 køretøjer.
- Vi så generelt flest overtrædelser med fejl ved eller brug af kontrolapparatet med deraf følgende overtrædelser af køre-hviletidsbestemmelserne, fortæller politikommissær Stig Simonsen:
- Det er positivt, at vi kun mødte 2 tilfælde af cabotage-kørsel, som vi tjekkede særligt for. Samlet set har kontrollerne vist, at mange overholder reglerne, men at der er plads til forbedringer, slutter politikommissæren.
Tungvognscenter Syds resultater ved multikontrollen:
• Andre færdselslovsovertrædelser: 1 særtransport
• Affald, kørsel med: 6 vogntog
• Afgift, vejbenyttelse: 3 lastbiler
• Belæsning, surring og anbringelse: 1 påhængs-/sættevogn
• Belæsning, afmærkning: 2 særtransporter
• Cabotagekørsel: 2 vogntog
• Dimensioner – bredde over tilladt: 1 lastbil
• Dimensioner – højde over tilladt: 1 lastbil og 2 påhængs-/sættevogne
• Dimensioner – længde over tilladt: 1 særtransport
• Farligt gods: 3 vogntog
• Fejl og mangler, synsindkaldelse: 5 lastbiler og 3 påhængs- /sættevogne
• Fejl og mangler, øvrige: 3 lastbiler og 4 påhængs- /sættevogne
• Godskørsel, EF-forordninger om: 1 lastbil
• Godskørsel, lov og bekendtgørelse: 3 lastbiler
• Køre- / hviletidsovertrædelser: 12 lastbiler
• Kontrolapparat, fejl ved eller brug af: 17 lastbiler
• Manipulation, kontrolapparat: 1 lastbil
• Manglende syn og godkendelse: 1 lastbil
• Overbelastning, akseltryk: 2 påhængs- / sættevogne
• Registreringsbekendtgørelsen, overtrædelse af: 1 lastbil
• Uddannelseskrav til fører: 2 lastbiler