23948sdkhjf

Direktør for affalds-gigant er gået

Christian Møller, adm. direktør og koncernchef i Marius Pedersen A/S, er fratrådt sin stilling
Efter gensidig overenskomst med bestyrelsen er Christian Møller fratrådt som administrerende direktør og koncernchef i Marius Pedersen A/S.

I en pressemeddelelse beskriver virksomheden, at det er manglende vækst på det danske marked, der ligger til grund for direktørens afgang.

- Marius Pedersen A/S, der driver virksomhed i Danmark, Tjekkiet og Slovakiet med affaldsindsamling og genanvendelse, har i de senere år oplevet en solid vækst i Tjekkiet og Slovakiet. Det er bestyrelsens opfattelse, at der også i Danmark er et potentiale for vækst, og derfor ønsker bestyrelsen en anden profil til at stå i spidsen for virksomhedens udvikling i de kommende år, skriver bestyrelsen i meddelelsen.

Under Christian Møllers ledelse er det lykkedes for Marius Pedersen at få det fulde ejerskab tilbage til Marius Pedersens Fond, da man generhvervede aktiemajoriteten fra den franske Veolia-koncern.

Bestyrelsen har igangsat arbejdet med at søge en ny koncernchef, og i mellemtiden indtræder bestyrelsesformand Finn Junge Andersen som virksomhedens daglige leder.

Finn Junge Andersen er fortrolig med stillingen, som han selv besatte i perioden 1992-2011, hvor han blev afløst af Christian Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078