23948sdkhjf

Mærsk klar til opkøb uden for kerneområderne

Det pressede marked får rederi-giganten til at sprede vingerne bredere ud - i erkendelse af, at der måske ikke er bedring i sigte
Efter en række år med prominente frasalg erklærer A.P. Møller-Mærsks adm. direktør, Nils Smedegaard Andersen, sig nu parat til at overveje opkøb uden for Mærsks kerneforretninger. Det skriver Finans.

Mærsks største forretningsområder er alle under pres og gennemlever en svær tid på grund af lav oliepris eller drabelige containerrater, og det kan få virksomheden til at vende blikket hen til steder, hvor man ikke opererer i dag.

- Beslutter vi at investere i andre ting, skal det understøtte det, vi gør, så det ville være inden for infrastruktur eller transport. Noget, der ligner det, vi gør i øjeblikket. Det er ikke udvikling af medicin mod mavesår, fordi det er vi ikke bedst til, siger Nils Smedegaard Andersen, der siger, at så længe man er bedst i de industrier, man er i, gælder det om at få det maksimale ud af afkastet der.

Men kan man ikke det, må man søge andre steder hen:

- Det, vi kigger på, er supplementer til vores forretning, men ikke noget verdensomvæltende. Men vi har rigeligt med finansiel styrke til at købe både inden for og uden for vores kerneområder, understreger han over for Finans.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281