23948sdkhjf

Danske transporttemaer på internationalt topmøde

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt satte Danmark på verdenskortet under stort topmøde - både til lands, til vands og i luften
Danmark havde formandskabet ved dette års topmøde i organisationen International Transport Forum (ITF), der blev afholdt i Leipzig.

- Som sønderjyde kommer jeg selv fra et grænseområde og har altid været meget optaget af vores relationer til udlandet. Derfor var det med glæde, at jeg påtog mig formandsskabet for International Transport Forums (ITF) årlige topmøde, udtaler Hans Christian Schmidt.

ITF er knyttet til OECD og samler alle transportformer - på vejene, på skinner og vandet, eller i luften. Organisationen har 57 medlemslande fordelt på seks kontinenter.

- Det gør en forskel, når et lille land som Danmark deltager i en international transportpolitisk konference med mere end 500 deltagere fra hele verden. Kun på den måde kan vi sætte fokus på, hvad der er vigtigt for os i relation til omverdenen, siger Hans Christian Schmidt.

På topmødet drøftede Hans Christian Schmidt blandt andet Jyllandskorridoren og gods transporteret via havnene, som er væsentlig for Danmarks forbindelse til og samhandel med resten af Europa. Derudover henviste han til, at luftfartens miljøpåvirkninger ikke kender til landegrænser, hvorfor vi er en del af ”et fælles europæisk luftrum”, som helt korrekt betegnes Single European Sky. Formålet er at styre flytrafikken mere effektivt.

- Single European Sky sikrer kortere flyruter, da flyselskaberne kan flyve direkte frem for i zigzag-linjer. Slutresultatet er derfor til glæde for flypassagererne og et mindre brændstofforbrug, som vil betyde en nedgang i miljøpåvirkningen, udtaler Hans Christian Schmidt.

Som formand var Hans Christian Schmidt desuden vært ved en reception onsdag aften. I sin tale inddrog ministeren H.C. Andersens ordsprog ”At rejse er at leve” med en henvisning til, at sådanne forummer netop gør det muligt at udveksle internationale erfaringer, hvilket fremmer samarbejde på tværs af landegrænser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141