23948sdkhjf

Mere modul-vej til Nordsjælland

Rute 6 gøres klar til den helt tunge trafik
En række erhvervsområder i Nordsjælland kan snart se frem til, at der må køres med modulvogntog på Rute 6 fra Roskilde over Hillerød mod Helsingør. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Vejdirektoratet går nu i gang med at ombygge strækninger på ruten ved Frederikssund, Slangerup, Hillerød, Helsingør og videre ned til Roskilde.

På strækningerne skal der blandt andet ombygges rundkørsler, kryds og byporte, så der er plads til de store lastvognstog på op til 25,25 meter mod 18,75 for et normalt lastvognstog.

Arbejdet er allerede gået i gang ved rundkørslen ved JF. Willumsensvej i Frederikssund og vil fortsætte frem til oktober i år på strækningerne Slangerup-Roskilde, Hillerød-Slangerup og Helsingør-Hillerød.

Vejdirektoratet undersøger i øjeblikket om også Rute 53 Holbæk-Frederikssund skal ombygges i 2016, eller om man skal vente til, at den nye Fjordforbindelsen Frederikssund åbner for trafik i slutningen af 2019.

I forvejen må der i Nordsjælland køre modulvogntog fra motorvejsnettet direkte til færgerne i Helsingør og til havnen i Hundested.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078