Stort vognmandsfirma konkurs
Op mod 100 medarbejdere kan miste deres job i forbindelse med konkursen hos vognmanden
Konkursen kommer efter en række økonomisk hårde år for selskabet, der har haft milliontab på driften.
- Men jeg kan da heldigvis sige, at alle medarbejdere får deres løn, feriepenge, opsigelse med mere. Ellers har jeg ikke så mange kommentarer lige nu. Vi kæmper hårdt for at finde løsninger, sådan at så mange som muligt af vores dygtige medarbejdere eventuelt kan fortsætte i en anden konstruktion og under et nyt ejerskab, sagde John Maj tirsdag formiddag til avisen.
Virksomheden kom i 2014 ud med et årsresultat på -2,1 mio. kr.
Kurator Lars Skanvig fra adokatfirmaet Plesner har ikke mange kommentarer på nuværende tidspunkt, hvor konkursen stadig er så frisk.
- Driften er indstillet, og der er mange interessenter, der skal mødes lige nu. Vi prøver på forskellige fronter at se, hvordan vi kan redde så mange arbejdspladser som muligt. Der er mange, hvis levebrød er i spil ovenpå sådan en tur, og derfor har vi sat 14 dage af til at skabe noget afklaring, også omkring værdier i virksomheden, så kreditorerne kan få deres penge, siger han.