23948sdkhjf

Konkurs: Arbejdspladser er gået tabt

Selvom frasalg af aktiviteter er lykkedes, står alle chauffører tilbage uden job efter John Majs konkurs
Det lollandske vognmandsfirma John Maj A/S i Nakskov blev for 14 dage siden erklæret konkurs ved Retten i Roskilde. Op mod 100 medarbejdere og aktiviteter stod derefter overfor en uvis skæbne.

Men efter lidt tid til afklaring, er det nu muligt at skabe overblik over konkursens konsekvenser.

John Maj ophører med at eksistere, og det hedengangne transportfirmas konkurrent Sax-Trans overtager lastbiler, dækcenter og værksted, oplyser kreditor Lars Skanvig fra advokatfirmaet Plesner. Samtidig er det lykkedes at finde en aftager til John Majs pakkeriaktiviteter, Quick Pack.

Han anslår, at omkring 3-4 faste medarbejdere og en række vikarer igennem Quick Pack er sikret arbejde - men desværre er de ansatte chauffører ikke så heldige.

- Efter at Quick Pack blev afsat tidligt i forløbet, har vi brugt de seneste 14 dage på at finde ud af, om nogen ville købe det resterende - det vil sige transport-delen og værksted med dækcenter. Mandag lykkedes det så at sælge aktiverne i den del af virksomheden til Sax-Trans, men det lykkedes ikke at fastholde arbejdspladserne, fortæller Lars Skanvig, og fortsætter:

- Så selvom det lyder positivt, så er det i virkeligheden mest negativt, at det ikke lykkedes at redde arbejdspladserne. Men det er jo tingenes tilstand, og hvis køberen selv har det mandskab, de skal bruge, så er der ikke meget at gøre.

TV Øst skriver, at der har været tale om cirka 100 medarbejdere, hvoraf størstedelen altså nu er fritstillet. De velkendte blå John Maj biler vil overgå til Sax-Trans og efterhånden blive sat i drift som behovet opstår.

Ifølge cvr.dk kom John Maj i 2014 ud med et årsresultat på -2,1 mio. kr, og det var da også banken, der til sidst måtte begære konkursen.

De aktiver, der sælges, er mestendels allerede pantsat, hvilket kreditorerne ikke får penge ud af - og i denne situation er det medarbejderne, der har mest til gode i virksomheden. Samtidig må alle de almindelige kreditorer, der har leveret på kredit og ikke har særlige rettigheder, vente tålmodigt og se, om de bliver kompenseret for deres tab.

Administrerende direktør i Sax-Trans Flemming Werner Jensen forklarer overfor TV Øst, at der på nuværende tidspunkter ikke nogen planer om at overtage mere fra det konkursramte firma fra Nakskov, men at han vil se tiden an i forhold til eventuelt at overtage ansatte, opgaver eller andet køretøj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078