23948sdkhjf

DTL-direktør får international post

Det bliver DTLs underdirektør Frank Davidsen, der på vegne af Nordic Logistics Association og DTL sætter sig til bordet i EU-Kommissionens Tachograph Forum
Tachograph Forum er sat i verden for at sikre, at der fostres nye idéer og sikres en flydende udveksling af information om de mere tekniske aspekter og muligheder forbundet med tachografen. Forummet består af en række eksperter på området fra hele Europa, og nu bliver det op til DTL-underdirektør Frank Davidsen at repræsentere NLA og DTLs interesser.

- Jeg er naturligvis glad for muligheden for at sidde med her – det er et forum med en lang række specialister og meget bred erfaring i både muligheder og problemer. Enhver, der har været chauffør eller vognmand ved, hvor meget køre- hviletidsspørgsmålet fylder i hverdagen, og det her er selvfølgelig en god mulighed for at være med til at præge udviklingen, så vi både sikrer, at regler og sikkerhed overholdes, men også at det bliver så enkelt at administrere og arbejde efter reglerne, som muligt, siger Frank Davidsen.

Det første møde, hvor Frank Davidsen forventes at deltage, vil blive afholdt i sidste kvartal af 2016, men der eksisterer allerede en elektronisk platform, hvor medlemmerne løbende er i kontakt og dialog mellem møderne.

- Jeg vil selvfølgelig melde mig på banen og hurtigt sætte mig ind i den standende debat. Men dette er kendt stof for mig – jeg har arbejdet med området i 12 år, siger Frank Davidsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064