Årets Nyscanner
En medarbejder, der gør en forskel.
Årets Nyscanner” Ann-Cheri Kirkefeldt flankeret af Nyscans servicechef Kasper Rasmussen (tv.) og adm. dir. Claus Hofman.
(foto: Nyscan)
Det er lastbilforhandleren Nyscan meget bevidst om. Derfor har virksomheden netop kåret årets ”Nyscanner” for at sætte fokus på medarbejdernes betydning.
Årets Nyscanner blev værkførerassistent Ann-Cheri Kirkefeldt fra Nyscans afdeling i København. Her startede hun som kontorassistent i 2007 og blev for et par år siden forfremmet på grund af sin faglige dygtighed, sit engagement og sin hjælpsomhed.
- Ann-Cheri har stor erfaring med Nyscans forskellige IT-, økonomi- og planlægningssystemer og hjælper til på mange forskellige områder i den daglige drift. Hun er altid i godt humør og sørger for en god stemning blandt kunder og kolleger, sagde Nyscans adm. direktør Claus Hofman ved overrækkelsen af hæderen til Ann-Cheri Kirkefeldt.
- Kunderne skal føle, at vi er her for deres skyld. Samtidig skal kollegaerne føle et sammenhold omkring dem. Her går Ann-Cheri forrest, så det er mere end fuld fortjent, at hun er blevet årets ”Nyscanner.”