23948sdkhjf

Nye tendenser på vej i transport og logistik

DHL’s trend-rapport har fundet frem til 26 teknologiske, sociale og forretningsmæssige tendenser, der får indflydelse på transport- og logistikbranchen de næste 5-10 år.
Logistikbranchen gennemgår i disse år en stor forandring, og det har fået DHL til at se nærmere på de tendenser, der vil påvirke branchen i de næste fem til 10 år.

For tredje år i træk udgiver firmaet en tendensrapport, der dels evaluerer tidligere identificerede tendenser og dels peger på 26 hovedtendenser, som logistikbranchen og kunderne skal være opmærksomme på.

For at identificere og forstå tendenser på et tidligt tidspunkt, har DHL udarbejdet en såkaldt Logistics Trend Radar. Denne radar skal både hjælpe DHL og firmaets kunder til at være på forkant med udviklingen og tendenserne.

- Det svære er selvfølgelig at finde ud af, om en tendens blot et modefænomen (”hype”), som hurtigt fordufter igen, eller om det er en langtidsholdbar tendens, fortæller Markus Kückelhaus, der er trend forsker og vice president for DHL Innovation.

DHL’s tendensrapport giver et indblik i de faktorer og tendenser, der vil påvirke logistikbranchen i de kommende år. Det gælder alt lige fra energispørgsmål og nethandel til startup-virksomheder, der kaster sig ind i logistikbranchen. Rapporten går i dybden med hvilke brancher, der bliver påvirket af udviklingen og angiver en tidsramme for de potentielle konsekvenser.

Kunstig intelligens

Ifølge rapporten er det især kunstig intelligens og personalisering, der er de mest transformerende tendenser netop nu.

Kunstig dækker blandt andet over intelligente forsyningskæder, der inkluderer selv- eller maskinlæring. Effekten af datadrevne og selvstændige forsyningskæder giver mulighed for hidtil uhørte niveauer af optimering inden for produktion, oplagring, logistik og levering.

Dette kan blive den ny virkelighed inden for blot fem år, selvom de store investeringer i logistikapparatet kan virke afskrækkende.

Personalisering bliver stort

Den ændrede forbrugeradfærd og ønsket om personalisering ligger bag to andre store tendenser: Batch Size One og On-demand Delivery.

Batch Size One handler om, at kunderne i stigende grad efterspørger skræddersyede produkter i stedet for de masseproducerede. Det vil medføre decentral produktion og hurtigt skiftende forsyningskæder. Det vil kræve, at logistikudbydere er hurtige og fleksible til at reagere på tid og sted for produktionen.

Levering ’on-demand’ er en af de tendenser, der vil få enorm indflydelse på logistikbranchen. Her vil forbrugerne kunne få leveret deres varer, hvor og når de vil. Det skyldes en stadig mere fleksibel kurer- og pakkeservice.

Inden for fem år

- Vi har identificeret 26 tendenser. Af disse vil de 15 temmelig sikkert få stor betydning inden for blot fem år, siger Markus Kückelhaus.

- Derfor er det afgørende, at alle der beskæftiger sig med supply chain management og logistik allerede nu forstår disse tendenser, der alle har potentiale til at være såkaldte ”game-changers”. Det er tendenser, der kan få stor indflydelse på deres forretning eller branche.

Alsidigt værktøj

DHL’s Logistics Trend Radar er på tre år blevet en anset rapport, der fungerer som et dynamisk og alsidigt værktøj for virksomheder til at planlægge fremtiden. Rapporten opstiller forskellige scenarier og strategier. Den omfatter en dybdegående analyse af de nye tendenser og hvilken effekt, de har på forskellige brancher.

Samtidig undersøger rapportens forfatterne også, hvordan det står til med tidligere års identificerede tendenser. Endelig kommer forskellige førende tænkere og talsmænd for branchen også med deres bud på, hvad der kommer til at ske på logistikområdet i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189